Udgivet i

Papirtyper – hvad skal jeg vælge?

Papir er ikke bare papir! Hos We-Print er vi eksperter i papir til tryk, og vi stiller strenge krav til vores leverandører. Vi har en bred viden om papiret og déts egenskaber og herunder har vi forsøgt at lave en  forklaring og beskrivelse af vores papirtyper, så du får valgt den helt rigtige type til dine behov.

Når vi først og fremmest kigger på papir, spiller der flere faktorer ind. Vi starter med at kigge på størrelsen. Hos We-Print bruger vi størrelser som følger A-standarten, som du f.eks. kender fra A4, A3, A2 osv. – men også B-standarten som f.eks. 50×70 og 70×100. Vi springer dog lidt ved siden af på et par af formaterne, fordi vi ved, der efterspørges på netop disse størrelser.

En anden faktor er faktisk papirets vægt. Hos We-Print har vi valgt at gøre det nemt for dig som kunde, så det eneste du skal forholde dig til, er hvilken type du vil have. Hos We-Print bruger vi papir af en vægtklasse på mellem 170- og 300 gram per kvadratmeter. Dette sikrer, at du som kunde altid kan regne med papir, der har en lang holdbarhed og er af en høj kvalitet. Til sammenligning er almindeligt printerpapir typisk mellem 70-80 gram per kvadratmeter.

Alt vores papir stammer fra FSC-certificeret træ. Det betyder, at hver gang der bruges et træ til produktion, plantes et nyt. Vi stiller høje krav til vores leverandører og vi vil kun bruge papirprodukter, som stammer fra bæredygtigt skovbrug.

Hos We-Print fører vi i øjeblikket disse fire papirtyper afhængigt af varegruppen:

Er du i tvivl om hvilken papirtype som egner sig til netop dit billede? 

Silk

Silk er en bestrøget papirtype, som har en silkeagtig overflade, der lidt kan sammenlignes med en upoleret perle – mat i overfladen, men den giver endnu mere tilbagestråling end mat papir. Denne papirtype har fordelen, at den har en meget lille punktbredning, hvilket bidrager til en høj skarphed. Silk er en papirtype, der egner sig til det meste! Her bruger vi mellem 250g/m2 til 300g/m2 til alle størrelser undtagen 35×50, 50×70 og 70×100, hvor vi benytter papir i 170g/m2.

 

Gloss

Gloss er den velkendte papirtype fra alle de gamle fotografier. Det er den mest anvendte papirtype til fotoprint. Den har en blank overflade, der giver billedet mere genskær. Vi fører udskrifter på 300g/m2. 

Mat

Mat papir er en ubestrøget papirtype, som føles ru i overfladen. Vi har fra vores leverandør fundet et stykke meget neutralt papir, som er jævnt og ensartet i strukturen. Papiret er mat, og det betyder at papiret ikke skinner, når det rammes af sollys. Det giver en god dybde i billedet. Vi tilbyder mat papir i 230g/m2.  

Vi anbefaler at man skal kende lidt til papir, inden den matte papirtype vælges. Er du i tvivl om mat papir passer til dig? Så kontakt os og få vejledning. 

EcoLine

Vores EcoLine-papir er lavet af genbrugspapir og egner sig godt til tryksager som er i sort/hvid. Denne type er f.eks. rigtig god, hvis man ønsker menukort med et ”vintageudtryk”. Papiret har i sig selv en grå-brun farve og har en ubestrøget struktur og dermed ingen genskær. Vi tilbyder denne type til tryk af menukort, visitkort og invitationer.